Ved at vælge en sund og alsidig kost indtager du alle de næringsstoffer, der skal til for en velfungerende krop. Men bordets glæder drejer sig først og fremmest om at forkæle sig selv og samtidig opdage ny kulturer. Den slags opdagelser og udvekslinger fører dog til et mindre positivt fænomen – madspild.
Der er tale om madspild, når man smider mad ud, der stadig er spiselig.
Spildet kan finde sted i løbet af hele fødevarens livscyklus, fra produktionen til distributionen, opbevaringen og indtagelsen. Bemærk desuden, at alle produkter ikke smides ud i samme omfang. Frugt og grønt er hårdest ramt af spild.
Vi smider alle gennemsnitligt 20 kg madaffald ud om året, hvoraf 7 kg udgør produkter, hvis emballage ikke er åbnet. Og dette til trods for vores villighed til at blive mere miljøvenlige borgere.
Den udfordring, vi står over for i dag, er derfor at engagere os i et bedre forbrug, både for os selv og miljøet. Vores rolle som forbruger supplerer de andre aktørers rolle og er altafgørende for bekæmpelsen af madspild.
Ved at ændre visse af vores vaner er det muligt at nedsætte vores individuelle bidrag til madspildet. Hvilke gode reflekser skal indføres? Her er nogle ideer på løsninger.
Hver aften kommer det samme spørgsmål: hvad skal vi have til aftensmad? Efter et skeptisk gennemsyn af skabe og køleskab ender man med at bestille mad udefra. En fremgangsmåde der gentages flere gange i ugens løb, og hvis konsekvens er, at vi smider utroligt mange fødevarer ud.
Der findes en løsning til bekæmpelse af dette spild – at udarbejde en menuplan for hele ugen.
Metoden har flere fordele. For det første opnår man en betragtelig tidsbesparelse, når der købes ind. Slut med at zigzagge rundt mellem hylderne i supermarkedet. En anden fordel er, at man kun køber det, man har brug for. Igen unødvendige udgifter eller unødvendig opbevaring.
Som en tredje fordel, er det slut med den daglige hovedpine om, hvad man spise til næste måltid…
Endelig gør metoden det muligt at få ernæringsrigtige måltider på dags-/ugebasis og således undgå at spise det samme to dage i træk.
Hvis du opbevarer fødevarerne korrekt, smides der mindre ud, og der går mindre til spild.
Formålet med konserveringen af en fødevare er at kunne spise den flere dage, måneder eller endog år efter høsten, slagtningen eller fremstillingen. På betingelse af en korrekt konservering, kan produkter som hvede eller røde bønner spises næsten 30 år efter, de blev emballeret. Selv om ernæringskvaliteten og smagen forringes i tidens løb, er det processens formål at bevare fødevarernes spiselighed og smagskvaliteter længst muligt. Det skal samtidig forhindres, at de baktier, svampe og mikroorganismer, der findes deri, udvikler sig.
Det er rigtigt, at køleskabet er opfundet og har forbedret opbevaringen af fødevarer meget – via kulde. Men det er en korttidsløsning, der desuden er energikrævende.
Ikke desto mindre findes der forskellige tekniske metoder: opbevaring ved varme eller kulde, samt atmosfæreændring, udtagelse af vand eller syretilsætning.
1) Sterilisering efter Appert-metoden er en konserveringsmetode for fødevarer i form af sterilisering under varme i beholdere, der er hermetisk lukkede (patentglas eller konservesdåser). Denne konserveringsmetode for fødevarer består i at konditionere dem i lufttætte beholdere og herefter varme dem op ved høj temperatur (generelt mellem 110 og 120°C), så mikroorganismerne ødelægges, og al senere bakteriologisk kontaminering undgås. Dens største fordel er, at den muliggør langtidsopbevaring af fødevarerne.
2) Dehydrering og fermentering af fødevarer er traditionelle teknikker til konservering af visse fødevarer (under visse betingelser).ées.
Dehydreringen har den store fordel, at den bevarer ellers vandholdige fødevarers enzymer, nærings- og vitaminindhold. Man kan således dehydrere frugter, grøntsager, aromatiske urter, kød og fisk. Visse produkter, som f.eks. dehydrerede svampe, kan i vakuumpakning opbevares i flere måneder ved stuetemperatur; andre fødevarer, som f.eks. kød og fisk, kan opbevares i køleskabet i næsten et år. Den bedste garanti for en vellykket dehydrering er at råde over en dehydrator.
Fermentering er en god metode til konservering af havens grøntsager på anden vis end i fryseren eller som konserves. Princip: udskårede eller hele grøntsager kommes i et patentglas med lidt salt og dækkes med vand, inden patentglasset lukkes hermetisk, og… man lader herefter mælkesyrebakterierne gøre deres arbejde.
De formerer sig og syrner miljøet, hvilket forhindrer udviklingen af andre kim. Holdbarhedstiden er ligeledes lang (fra flere måneder op til over et år).
3) Konservering ved hjælp af salt, sukker eller olie med det formål at gøre miljøet ugunstigt for udvikling af bakterier, skimmel og andre kim ved nedsættelse af påvirkningerne fra vandet. Dette giver fødevarerne en merværdi – også for smagsløgene –, og det er muligt at variere tilberedningen efter mange forskellige opskrifter (f.eks.: saltet torsk, syltetøj og citroner i olielage).
4) Endelig kan du prøve selv at lave din emballage med bivoks, så du har en nul-affaldsemballage til dine udflugter og vandreture.
Genbrug af rester er en super metode til at undgå madspild. Du er miljøbevidst, tænker på dine madudgifter og ønsker at forkæle dine smagsløg: lær hvordan du kan give nyt liv til de ugentlige rester!
Inden at forvandle dine rester, er det nødvendigt at lære, hvordan de opbevares bedst. Den bedste løsning til opbevaring af resten af dine måltider er nok hermetisk lukkede beholdere. Ellers vil fryseposer og plastfilm også kunne bruges. Sørg navnlig for hurtigt at sætte dine rester i køleskabet, så deres konservationstid forlænges. Lad dem nedkøle forinden, dog aldrig længere end 2 timer ved stuetemperatur.
Som du ved, er det at tilberede rester noget af en kunst, en mellemting mellem kreativitet og nødløsninger. Sørg for at have de uundværlige ingredienser til genbrug i skabet: æg, pasta, tærte- og pizzadej, fløde, ost, bouillon, tomatcoulis, rasp osv., så quicher, gratiner, souffléer, pizzaer, supper og omeletter kan opstå fra køleskabets dyb.